Om Brita Haugen
Cand. theol. Brita Haugen Berg
Sognepræst, fortæller/foredragsholder, forfatter, rituel danser, skuespiller, instruktør og højskolelærer.
Fortæller
Fra 1975 stor fortælle- foredrags- og kursus virksomhed først og fremmest i Skandinavien, men også på Island, i USA, Tyskland, Østrig, Grækenland og Tyrkiet.
Emner: Fra vore rødder i de grundlæggende nordiske og europæiske myter og i kristendommen. Spørgsmål omkring etik, religion, psykologi og litteratur. Foredragene knyttes altid til fortælling. Kan også være ren fortælling. Desuden fortællende forestillinger.
Fortælleskolen
Har siden 1994 haft "alternativ højskole": Danmarks første fortælleskole på Vestjyllands Højskole. En uddannelse på kursusbasis over to år i folkekunstens mundtlige, nordiske-kristne tradition med vægten lagt på det skabende, kunstneriske udtryk i fortælling, dans, sang. Uddannelsen er fortrinsvis besøgt af mennesker fra Danmark og Skandinavien, der ønsker at dygtiggøre sig som fortællere og formidlere.
Rituel dans
- er knyttet til fortællingen: Mine kurser indeholder altid fortælling og dans, oftest rituel dans. Kurserne finder oftest sted i Skandinavien.
I 1986 modtog jeg Gerlev Idrætspris med begrundelsen: At have genoplivet den ældste idræt i Norden, den rituelle dans på det moderne menneskes præmisser. En sund sjæl i et sundt legeme. Dans som sprog, knyttet til myten og de store fælles menneskelige, arketypiske fortællinger.
Forfatter
Seneste bogudgivelse: "Penelopes Stemme" med undertitlen "- min krigs Odyssé, skønt adskilt, helt nært forbundet med hans". En kvindes forbavsende aktuelle udviklingshistorie, fra hun er ca. 20 til 40 år, en individuationsproces, som en dialog med Homers klassiske, græske Odyssé, om mandens livshistorie og udvikling i de samme 20 år. Bogen er som Homers Illiaden og Odyssen, skrevet på heksameter. Brita Haugen fik en månedes ophold på Det danske Institut i Athen til at skrive bogen.
"Penelopes Stemme" er anden del af en tænkt trilogi, der skulle give tre kvindeskikkelser ordet fra henholdsvis den nordiske, den græske og den kristne myteverden.
I 2006 udkom første del: "Vølvens Stemme" med undertitlen "- den nordiske grundfortælling". Begge bøger er med foto af fotograf Kirsten Klein. Der er også lydbøger, idet der følger CD'er med bøgerne, hvorpå Brita Haugen fortæller bøgernes tekst akkompagneret af komponist og musiker Christian Risgaards kompositioner, spillet af musikerne Birgit Løkke (slagtøj og stemme) og Charlotte Norholt (tværfløjte) og Christian Risgaard (flygel).
Begge bøger er trykt i 2000 eksemplarer, og kan købes på Vestjyllands Højskole forlag.
Den tredje bog i serien er under udarbejdelse: "Sofias Stemme". Sofia betyder den kvindelige visdom. I græsk og russisk ortodokse kirke er denne kvindestemme den hellige ånd. Brita haugen fik en måneds ophold på Det danske Institut i Damaskus januar 2011 til research. Sofia-skikkelsen findes både i jødedom, kristendom og islam.
Artikler, kronikker: Bl.a. medforfatter til Friskolehistorie anno 2016, medforfatter til bogen om Ebbe Kløvedal Reich "Kampen mod svampen". Artikler til tidsskrifter og bøger: "Med dansen på rejse" og "Moder Jord". Sidst nævnte er en svensk antologi udgivet i forbindelse med en klimakonference i Sverige 2009.
Skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter
I 2010 turneret med fortælleforestillingen "Sibyllen - en stemme fra dybet" efter per lagerkvists roman sammen med fløjtenist Charlotte Norhol. Manuskript og instruktion af Brita Haugen.
I 2011 turneret med "Inanna og den mørke søster" sammen med danser Else Mathiassen. Manuskript og instruktion Brita Haugen.
I 2012 turneret med "Penelopes Stemme", en fortællende forestilling med musik spillet af Birgit Løkke og Charlotte Norholt til gymnasier i Danmark.
Mysteriespil / Kirkespil
2012: Det 35. mysterie-/kirkespil! Denne gang på Mors i forbindelse med Pilgrimsvandring. Manuskript og instruktion af Brita Haugen, komponist Christian Risgaard. Stykket blev spillet i kriker på Mors. Medvirkende dels professionelle musikere, dansere, skuespillere, dels amatører fra ors, bl.a. gymnasieelever.
Udover de turnerende mysteriespil med professionelle kunstnere, skriver og instruerer Brita Haugen et mysteriespil på Vestjyllands Højskole hvert år i forbindelse med sommerkursus - og har gjort dette de sidste 30 år.
Min historie
- Fra 1978 - 83 ansat på Tukak, det grønlandske teater og teaterskolen som skuespiller, fortæller og underviser af eleverne.
- 1978 - 92 Grundlæger og leder af Børneteateret balder. Et nybrud inden for børneteater genren, inspireret af Odin-teatret. Forfatter til og instruktør af 16 store (gennemsnitlig 40 børn) forestillinger, der alle hentede emner fra de nordisk-europæiske grundfortællinger. Turnerede i Skandinavien og vandt priser i Italien ved International Børneteaterfestival i Bergamo.
- 1980 Forfatter til og skuespiller i "Rejsen til den blå høj" efter Arne Garborgs værk "Haugtussa". Turnerede i Norge i forbindelse med 100 års fejring af Arne Garborg og Danmark. Vist i DR TV i forbindelse med interview med journalist Else Lidegård.
- 1982 Forfatter til og skuespiller i "Cante Chondo". En Lorcha-forestilling. Turnerede i Danmark og spillede bl.a. på Festilval of Fools, København.
- Har de sidste 25 år skrevet manuskripter og instrueret teater- og danseforestillinger i det alternative miljø: Bl.a. mysterie- / kirkespil: "Den røde, den hvide og den sorte" 1987, "Maria, Maria, Maria" 1992, "Skibet er ladet med" 1999, det sidste med samiske, inuitter og finske skuespillere. Endelig 2005-06 "Sofia - den kvindelige visdom" sammen med musikerne Stine Michel og Birgit Løkke.
Kirkeforestillingerne har turneret overalt i Danmark. Med støtte fra bl.a Kulturfonden, Nordisk kulturfond og Teaterrådet har de tillige turneret til kirker i de større byer i Skandinavien og et enkelt også i Grønland (1999). - Lærer, præst 1984-85. Seminarielærer i faget retorik, fortælling og mundtlig fremstilling på Nørre Nissum seminarium. (Er læreruddannet fra Århus seminarium 1963).
- 1986 Ordineret og derefter fungerende sognepræst i Vestjylland indtil år 2000. Dels i Naur-Siir, Holstebro og dels i Gimsing, Struer.
- Underviser som præst i fortælling mundtlig fremstilling på Præsternes efteruddannelse i en årrække med Ole Jensen som rektor samt som gæstelærer under faget retorik på Københavns universitet.
- 1994 Oprettede Danmarks første fortælleskole: Fortælling, Myte, Dans, Ritual. En uddannelse på kursusbasis over to år på Vestjyllands Højskole. Afsluttede uddannelsen i 2015 med afskedsjubillæum med fortællere fra hele norden og bogudgivelse.
- Siden år 2000 efter årende som sognepræst tættere knyttet som højskolelærer til Vestjyllands Højskole med fortælleskolen, samt flere kurser, eksempelvis: "Fortæl dit liv og bliv en god fortæller", "Med dine drømme som vejviser", "Kristendom i bevægelse" og fortsat myte, danse-kurser i rituel dans. Desuden fortæller på vinterskolen og underviser i fortælle- og skriveværksted, i filosofi bl.a. Søren Kierkegaard uge.
- 2014 kom i i gang igen efter et voldsomt trafikuheld, der heldigvis ikke kostede mig livet, men mange måneders hvile og genoptræning, som jeg - det lyder måske underligt - i dag, ikke ville have undværet. Det kan du høre mere om i et interview med Anders Laugesen i "Mennesker og Tro".
2018 Aktuelt
Stadig aktiv som freelance fortæller/foredragsholder, kurser og nu og da præstevikar.
Er nu bosat i København.